Boganmeldelse - skoleopgave :)

Percy Jackson og Olymperne #5: Den Sidste Olymper

Skrevet af: Rick Riordan – en fantastisk forfatter!

Om den skriver The Wall Street Journal:

”De horder af unge læsere, der ivrigt har kastet sig ud i Rick Riordans bøger(...) vil uden tvivl sluge dette afsluttende bind, lige så grådigt som en tallerkenfuld ambrosia, eller måske pizza!”

Percy Jackson følger man i 5 år. Ét år i hver bog. I den første er han 12. I den næste, 13 osv. Eftersom det her er nr. 5, er han 17 år gammel. Man følger ham i sommerhalvåret, hvor han er på en sommerlejr for halvblods/halvguder. Men han får aldrig et ”normalt” år på ”Halvblodslejren”, som de kalder den.

Det er en meget troværdig bog, som virkelig får én til at tænke sig om en ekstra gang, inden man siger: ”Det er da noget pjat!” Og ”Det findes ikke i virkeligheden!”

Jeg anbefaler på det kraftigste, at man læser de første 4 bøger, ellers kan det være ekstremt svært at følge med i, hvordan og hvorledes. Bogen er i 1. person, og det er jeg personligt helt vild med. Percy har også en tendens til altid at kaste et humoristisk lys ud over tingene som f. eks :” Verdens undergang blev indledt, da en pegasus landede på køleren af min bil,” Og der er flere alvorlige situationer, hvor Percy så sammenligner dem med et eller andet sjovt. Så begynder man altså at smågrine!

Rick Riordan skriver i et fantastisk sprog, som jeg helt og aldeles elsker. Jeg er noget så ked af, at denne fantastiske serie skulle stoppe her, men den skal jo stoppe på et eller andet sted. ”Stop mens legen er god” er der jo et ordsprog der hedder. Ærgeligt.

Det ydre miljø er meget forskelligt. Percy rejser til Manhattan, for at beskytte Olympen, som ligger på toppen af Empire State Building. Men i starten foregår det i Halvblodslejren. Den ligger meget idyllisk, og har alt, hvad man kunne tænke sig: Lavavægge (til træning), en kæmpe arena (til træning af fægtning mv.), en smuk skov (som de bruger til en krigsleg, de kalder ”flagerobring”), og tonsvis a vindruemarker. Den græske vingud, Dionysos, styrer lejren. Det var en straf , fordi han var sin kone utro. Man finder hurtigt ud af, at Dionysos ikke gider at være i lejren.

Det indre miljø er anspændt(pga. den nært forestående krig), men folk har det godt med hinanden. Der bliver delt meget op efter, hvilken gud man er barn af, men alle kan f.eks. træne sammen. Da Percy og de fleste af de andre lejrdeltagere rejser til Manhattan, er der mange, som virkelig er bange. ”Den Store Krig” skal jo komme på et eller andet tidspunkt. Mange vil dø. Og de er ikke ret mange i forvejen.

Personerne:

Percy: Søn af Poseidon – havets gud. Han er bogens hovedperson, og ”jeg-fortælleren”. Han har en tendens til at få alting til at lyde en lille smule sjovere, end de egentlig er. Han er vellidt, men har også mange fjender. Man kan ofte føle med ham, men jeg har lidt svært ved det (måske fordi han er en dreng).

Annabeth: Datter af Athene – den græske visdommens gudinde. Hun er meget gode venner med Percy, og de har et meget besiddende venskab. Hun er en stædig pige, som ofte har en løsning på alle de problemer, Percy roder sig ud i. Man komer helt automatisk til at holde af hende.

Luke: Søn af hermes – gudernes sendebud. Man kan ikke helt finde ud af Luke. God eller ond? Tja, han virker fin nok i begyndelsen, men så bliver han ond, hen imod slutningen...

Chiron: Kentaur - halvt hest, halvt menneske. Han er heltenes(halvgudernes) træner og hjælper, og han er en god mand. Man kan ikke undgå at holde af ham.

Dionysos – vinguden. Han er lidt en biperson, men han kommer ofte med nogle kommentarer, som man lige skal have i baghovedet.

Og der er mange, mange flere personer at holde styr på hen ad vejen...

Nr. 1: Percy Jackson og Lyntyven er udkommet som film. I år 2013 kommer nr. 2: uhyrernes hav.

Jeg er ekstremt vild med denne serie. Så selvfølgelig får den 5 ud af 5 (6, hvis det var muligt! ;)