fredag den 26. oktober 2012

Nye bøger! Jubi!


Jaaaa! Endelig er mine nye bøger kommet. Jeg har gået og ventet i 100 år på dem. Der er fire nye bøger:





  • Hvis jeg bliver - af Gayle Forman




  • Shadow Falls #3: Fanget ved tusmørke  - af C.C. Hunter








  • The Night World #4: Skytsenglen - af L.J. Smith





  • The Morganville Vampires #4: Maskespil - af Rachel Caine





Boganmeldelser kommer nok snart ;)

onsdag den 24. oktober 2012

Lampens Børn

Boganmeldelse af...

Lampens børn #2: Den Blå Djinn af Babylon

Af  P.B. Kerr
Tre ønsker, to børn, en forunderlig rejse.
Tvillingerne John og Phillippa er djinn'er. De kan gøre sig usynlige, forvandle sig til dyr og opfylde ønsker. På deres anden rejse ud i verden får de for alvor brug for deres særlige evner - og en god portion mod. En hemmelig bog med dødsensfarlige besværgelsesformularer risikerer at falde i de forkerte hænder, men måske kan John og Phillippa nå at forhindre det. Samtidig bliver det efterhånden klart, at verdens mest magtfulde djinn - den Blå Djinn af Babylon - har sine helt egne planer med dem...


Fantastisk nr. 1: Fantastisk nr. 2. Man lærer personerne rigtig godt at kende, og man lærer også en hel masse nyt om djinn-verdenen. Nogle steder i bogen er den ekstremt nervepirrende, andre steder er den bare spændende. John og Phillippa er ofte sjove at følge, og de kan virkelig få smilet frem. Min yndlingsperson i disse bøger er nok Hr. Rakshasas (hvis navn kan slå knuder på tungen), fordi han har sådan en elskværdig personlighed. Og så Hr. Mukke. Han er simpelthen skøn! Jeg sagde, han er simpelthen skøn! (Haha!) 

Denne bog får 4½ stjerner, fordi den er så god, men samtidig lige mangler det sidste finish, der gør den mindeværdig.

tirsdag den 23. oktober 2012

Sky

Boganmeldelse af...

Soulfinders: Sky

Af Joss Stirling (bedre kendt som Julia Golding)
Da engelske Sky Bright starter på highschool i USA, opdager hun hurtigt, at der er noget mystisk over den rå Zed Benedick. Han taler til hende gennemm telepati, og insisterer på, at hun - ligesom han - er en savant og har overnaturlige evner. Hun er hans soulfinder, og sammen er de ét. Men sammen er de også i stor fare, for mødet med Zed ripper op i mørke minder om en fortid, Sky har brugt de sidste mange år på at fortrænge. Og snart bliver hun viklet ind i et drama, der kan koste både hende og Zed livet.
Spørgsmålet er nu, om Sky er stærk nok til at se sin skæbne i øjnene og modig nok til at slippe sine kræfter fri...




Jaja, jeg ved godt hvad I tænker: Det har vi altså hørt før! Men bogen er faktisk rigtig god, og man bliver virkelig fanget. Jeg læste den fx. på en 3-5 dage (skoledage!), og er helt tosset med den. Der er bare noget over den, som virkelig er fængslende. Pas på med "liiige at læse 5 minutter", da de 5 minutter hurtigt bliver 45 minutter (jeg snakker af personlig erfaring, uuups!:D)

Selvfølgelig får den 5 stjerner!

torsdag den 27. september 2012

Syg igen :(

Jeg hader at være syg. Sådan er det tit. Hvem har også fundet på, at man kan blive syg? For det var afgjort ikke en god opfindelse. Men nok om at være syg. 



Hvad skal I lave i dag? Skriv det gerne i kommentaren :)





//Victoria





onsdag den 26. september 2012

En god dag i regnen :D



En god dag i regnen

Så er jeg langt om længe kommet hjem fra skole. Skulle cykle i regnvejr. Lige pludselig virkede 2,5 km RIGTIG langt :(
Men er kommet hjem til en glad og dejlig hund. Det var det hele værd. Vil snart sætte mig ned med en god kop varm kakao, og se et afsnit eller to af min favorit-serie 'Fristet - hvor langt vil du gå?'
Der er nok også noget lækkert at spise et eller andet sted...

Se den dejlige hund jeg kom hjem til på billedet. Min lille hund Elliot.

Hav fortsat en god dag - trods regnen! 

//Victoria

fredag den 21. september 2012

Pretty Little Liars 1: Løgne


Boganmeldelse af...

Pretty Little Liars #1: Løgne

Stol aldrig på en smuk pige med en mørk hemmelighed...
Spencer er vild med sin søsters kæreste. Aria har fantasier om sin engelsklærer. Emily er forelsket i den nye pige i klassen. Og Hanna bruger nogle hemmelige kneb for at holde sig smuk.

Men den største og mest grusomme hemmelighed er den, de fire piger bærer sammen. Det har de gjort, siden deres smukke veninde Alison forsvandt.

Ingen taler om det, der skete dengang, men pludselig begynder de fire piger at modtage mystske breve og sms's far en der underskriver sig - A.

A ved alt og er parat til at afsløre det hele. Men hvem er det? Og hvad vil A?

(Bogen bag TV-serien)


Jeg havde hørt en masse godt om denne bog(og jeg manglede læsestof). Så fandt jeg dem til 100,- for 2 stk. i Bilka. Så tænkte jeg: Why the h*** not? Men da jeg kom i gang, var jeg ikke overrasket. Den var ekstremt kedelig i starten. Jeg fattede ikke en brik, og ventede på, at noget skulle ske. Det gjorde der så. Når man først har knyttet sig en smule til hver af pigerne, bliver man helt: Åh, nej! hver gang der sker noget, man ikke vil have. Alt i alt en helt okay bog.
3 ud af 5 + et lille hjerte ;)

Super god bog!


Boganmeldelse af...

Shadow Falls #2: Vågen ved daggry

Af C.C. Hunter

Kylie har endnu ikke fundet ud af hvilken slags overnaturlig hun er - og hvem hun egentlig er forelsket i...


Og oven i dét vækker et mystisk genfærd hende hver morgen vad daggry, for at advare hende om, at én hun elsker er i livsfare...







Selvfølgelig elsker jeg den! Den er lige så god som den første, hvis ikke bedre. Kylie finder ud af en hel masse ting , som bare gør, at man hele tiden føler sig underholdt. C.C. Hunter skriver stadig i et fantastisk "flydende" sprog, som gør, at jeg føler mig draget mod den hele tiden. Jeg har bare lyst til at læse den igen og igen. Men der er en mening med galskaben...
Jeg har kun én ting at sige til denne her: HVAD VENTER DU PÅ?! LÆS! LÆS! LÆS!
Og selvfølgelig får den 5 ud af 5 :D


torsdag den 20. september 2012

Boganmeldelse - skoleopgave :)


Percy Jackson og Olymperne #5: Den Sidste Olymper

Skrevet af: Rick Riordan – en fantastisk forfatter!

Om den skriver The Wall Street Journal:
De horder af unge læsere, der ivrigt har kastet sig ud i Rick Riordans bøger(...) vil uden tvivl sluge dette afsluttende bind, lige så grådigt som en tallerkenfuld ambrosia, eller måske pizza!”

Percy Jackson følger man i 5 år. Ét år i hver bog. I den første er han 12. I den næste, 13 osv. Eftersom det her er nr. 5, er han 17 år gammel. Man følger ham i sommerhalvåret, hvor han er på en sommerlejr for halvblods/halvguder. Men han får aldrig et ”normalt” år på ”Halvblodslejren”, som de kalder den.

Det er en meget troværdig bog, som virkelig får én til at tænke sig om en ekstra gang, inden man siger: ”Det er da noget pjat!” Og ”Det findes ikke i virkeligheden!”
Jeg anbefaler på det kraftigste, at man læser de første 4 bøger, ellers kan det være ekstremt svært at følge med i, hvordan og hvorledes. Bogen er i 1. person, og det er jeg personligt helt vild med. Percy har også en tendens til altid at kaste et humoristisk lys ud over tingene som f. eks :” Verdens undergang blev indledt, da en pegasus landede på køleren af min bil,” Og der er flere alvorlige situationer, hvor Percy så sammenligner dem med et eller andet sjovt. Så begynder man altså at smågrine!
Rick Riordan skriver i et fantastisk sprog, som jeg helt og aldeles elsker. Jeg er noget så ked af, at denne fantastiske serie skulle stoppe her, men den skal jo stoppe på et eller andet sted. ”Stop mens legen er god” er der jo et ordsprog der hedder. Ærgeligt.

Det ydre miljø er meget forskelligt. Percy rejser til Manhattan, for at beskytte Olympen, som ligger på toppen af Empire State Building. Men i starten foregår det i Halvblodslejren. Den ligger meget idyllisk, og har alt, hvad man kunne tænke sig: Lavavægge (til træning), en kæmpe arena (til træning af fægtning mv.), en smuk skov (som de bruger til en krigsleg, de kalder ”flagerobring”), og tonsvis a vindruemarker. Den græske vingud, Dionysos, styrer lejren. Det var en straf , fordi han var sin kone utro. Man finder hurtigt ud af, at Dionysos ikke gider at være i lejren.

Det indre miljø er anspændt(pga. den nært forestående krig), men folk har det godt med hinanden. Der bliver delt meget op efter, hvilken gud man er barn af, men alle kan f.eks. træne sammen. Da Percy og de fleste af de andre lejrdeltagere rejser til Manhattan, er der mange, som virkelig er bange. ”Den Store Krig” skal jo komme på et eller andet tidspunkt. Mange vil dø. Og de er ikke ret mange i forvejen.

Personerne:

Percy: Søn af Poseidon – havets gud. Han er bogens hovedperson, og ”jeg-fortælleren”. Han har en tendens til at få alting til at lyde en lille smule sjovere, end de egentlig er. Han er vellidt, men har også mange fjender. Man kan ofte føle med ham, men jeg har lidt svært ved det (måske fordi han er en dreng).

Annabeth: Datter af Athene – den græske visdommens gudinde. Hun er meget gode venner med Percy, og de har et meget besiddende venskab. Hun er en stædig pige, som ofte har en løsning på alle de problemer, Percy roder sig ud i. Man komer helt automatisk til at holde af hende.

Luke: Søn af hermes – gudernes sendebud. Man kan ikke helt finde ud af Luke. God eller ond? Tja, han virker fin nok i begyndelsen, men så bliver han ond, hen imod slutningen...

Chiron: Kentaur - halvt hest, halvt menneske. Han er heltenes(halvgudernes) træner og hjælper, og han er en god mand. Man kan ikke undgå at holde af ham.

Dionysos – vinguden. Han er lidt en biperson, men han kommer ofte med nogle kommentarer, som man lige skal have i baghovedet.

Og der er mange, mange flere personer at holde styr på hen ad vejen...

Nr. 1: Percy Jackson og Lyntyven er udkommet som film. I år 2013 kommer nr. 2: uhyrernes hav.

Jeg er ekstremt vild med denne serie. Så selvfølgelig får den 5 ud af 5 (6, hvis det var muligt! ;)








onsdag den 22. august 2012

Hjemsøgt


Hjemsøgt


Af  Lee Nichols

Emma er bange for at gå fra forstanden,
 for hvorfor kan hun både se og høre spøgelser,
og hvad vil de hende?




Fortiden er ved at snige sig ind på Emma, 
og hun får brug for hjælp hvis hun vil overleve...



Denne bog er faktisk rigtig god. Bedre end forventet. Jeg må nok sige, at der er en del mangler i bl.a handlingen, for man sidder tilbage med en masse spørgsmål. Heldigvis er det en seriebog ;)
Jeg ved intet om nr. 2, men jeg håber, at den kommer snart! Kan næsten ikke holde alle de spørgsmål ud!

Den får 3 ud af 5 stjerner + et lille hjerte:

søndag den 12. august 2012

Dragonfly : Guldsmed



Boganmeldelse af...

Dragonfly: Guldsmed




Prinsesse Taoshira fra Den Blå Halvmånes Øer er blevet udvalgt til at skulle gifte sig med den 18-årige prins Ramil af Gerfal, udelukkende for at deres lande kan stå stærkere mod deres fælles fjende.

Ægteskabet passer på ingen måde de to unge, som derfor gør alt for at få forpurret brylluppet.
 Men da de bliver kidnappet og begge står for døden, tvinges de til at arbejde sammen...





Jeg syntes, denne bog er rigtig god. Jeg er ikke helt oppe i skyerne over den, men den er okay.
Både Ramil og Taoshira er spændende at følge, og man keder sig aldrig. Dog skal man passe på med høje forventninger, da den ikke helt lever op til mine. Men jeg må sige, at den forside passer super godt til historien!

Stjerner:


3 ud af 5!

lørdag den 11. august 2012

Lampens Børn # 1: Akhenatons hemmelighed


Boganmeldelse af:

Lampens Børn # 1: Akhenatons hemmelighed

Af. P.B. Kerr

John og Phillippa er tvillinger. 
Da de er 12 år, begynder der at ske mærkelig ting omkring dem.
 Forklaringen får de, da de møder deres mystiske onkel Nimrod: De er ikke mennesker, men djinn'er - og djinn'er kan opfylde ønsker! Nimrod tager dem med ud på en lang rejse, hvor de skal lære at beherske deres særlige evner. 
Men træningen bliver blodig alvor, da de kommer på sporet af Akhenatons hemmelighed...





Denne bog er SUPER! Den er ikke føle-føle, og både drenge og piger kan læse den.  Man bliver kastet hovedkulds ud i et univers, hvor overnaturlige er en naturlig ting. Djinn'erne er delt op i "stammer" 3 gode, og 3 onde. John og Phillippa tilhører den stærkeste af de gode, marid'erne, og de møder oftest den stærkeste onde stamme, ifrit'erne (ja, okay, det lyder lidt som POMfritterne, og kan gøre det svært at tage navnet alvorligt. men de der ifrit'er er ikke til at spøge med. De lyder ikke helt harmløse.)
Dog kan bogen være en smule "tung".


Stjerner:

Shadow Falls # 1: Født ved midnat



Boganmeldelse af:

Shadow Falls # 1: Født ved midnat

Af C.C Hunter
- EN PARANORMAL SERIE OM
KÆRLIGHED, FRYGT, MOD OG VENSKAB

Kylies verden er ved at falde fra hinanden:
Hendes forældre skal skilles.
Hendes kæreste har slået op.
Og det er ikke det hele:
Hun vågner skrigende fra et mareridt hun ikke kan huske, og hun plages af en forfølger som ingen andre kan se...

Hun bliver sendt til Shadow Falls
- en sommerlejr for unge med adfærdsvanskeligheder.
Dybt uretfærdigt, når det nu er hendes forældre den er gal med.
Shadow Falls er dog ingen helt almindelig sommerlejr...


Jeg elsker denne bog. Selvom den er skrevet i tredjeperson, så lever man sig helt ind i historien. Når Kylie føler noget, kan man sagtens sætte sig i hendes sted. Samtidig med, at hun har nogle få "flashbacks" så man får lidt at vide om hvordan det har været derhjemme. Hun møder en masse nye mennesker, og man fornemmer tydeligt, hvad hun syntes om dem. En dreng - Lucas - er hun faktisk bange for, fordi hun tror, at han engang havde dræbt hendes kat. Hun forelsker sig i en fantastisk fyr - Derek - som man simpelthen elsker fra første beskrivelse! Og hun får to gode veninder - Miranda og Della - som hun bliver meget glad for. Nu er det bare sådan, at ingen i lejren er 100% mennesker. Heller ikke Kylie...

Jeg vil ikke sige for meget, for så kan jeg ødelægge det hele, men læs den! Den er det hele værd. 
Stjerner:
5 ud af 5!

Books 'N' Butterflies

                 Books 'N' Butterflies










Måske et tåbeligt navn. Måske sødt. Jeg ved det faktisk ikke. Det faldt mig bare lige ind, at det skulle min blog selvfølgelig hedde! Det vil hovedsageligt handle om bøger. Bøger jeg elsker, bøger som er middelmådige, og måske nogle enkelte, man skal holde sig fra.
Noget af det vigtigste i mit liv er bøger. Jeg lever mig ind i en verden, fyldt med mystik, nye synsvinkler, drama, og masser af  kærlighed. Så følg helt klart med!